Rum Nation blev grundlagt af italieneren Fabio Rossi i 1999. Ideen var at finde frem til hvert enkelte lands særlige romstil. Det førte til et mangeårigt eventyr der ledte Rossi fra små peruvianske destillerier til rom- og insektmuseer i Guadelope.
I kataloget finder man blandt andet kendte romnationer som Jamaica og Barbados, men man finder også lande, der hidtil har været totalt ukendte på det internationale marked - som eksempelvis Peru.
Den færdiglagrede rom købes fra udvalgte destillerier verden over, og bringes dernæst til Italien, hvor den aftappes og blendes. Hovedfokus er ophavslandets udtryk og stil, og derfor oplyses det heller ikke nødvendigvis, hvilket destilleri, aftapningen kommer fra. Et gennemløbende motiv er, at flaskerne markeres med et frimærke fra ophavslandet.
Mange års erfaring og forskning - samt en streng udvælgelsesproces - har skabt et stort udvalg af ”single rom”, der, tro mod rommens hjerte, er unik og uforglemmelig!
Rare Rums er en underafdeling i Rum Nation. Hver Rare Rums udgivelse er en Small Batch aftapning med destillerinavn, fadbeskrivelse og individuelt nummererede flasker, altid på fadstyrke. Se mere om serien om et par sider.
Tiderne har dog ændret sig – kendere kræver mere viden om hver flaske: destillerinavn, styrke, blandingsforhold, lagringsform og fadtype. Derudover er der en stigende interesse for mere og mere særpræget rom. Rommen skal ikke bare være af højeste kvalitet og fra øverste hylde – den skal være anderledes!
Rare Rums
Rare Rums er Rum Nations tilbud til den kræsne kunde. Hver udgivelse er en small batch-aftapning, hver flaske er individuelt nummereret, og bærer både destilleriets navn og fadets nummer. Derudover kommer flaskerne med en elegant glastop i stedet for den sædvanlige korkprop, samt et elegant gaverør.
’Tropisk Lagring’:
Nogle af rommene bærer et ’Tropical Aging’-mærke på etiketten- Det betyder, at den kun er modnet ved ophavsdestilleriet i et tropisk klima.
Effekten af det varme vejr og den høje luftfugtighed fremskynder modningsprocessen og samspillet med egefadet. Resultatet er en rom som allerede i en relativt ung alder er perfekt modnet og udtryksfuld. Derudover får den en meget dristig smagsprofil, som adskiller den fra de rom, der kun er ældet en periode i troperne, for derefter at blive lagret i Europa i den resterende tid.
Om man foretrækker den dristige Tropical Aging eller den mere afrundede Continental Aging er et spørgsmål om personlig preference. Den ægte kender vil dog nyde at smage forskellen på de to lagringsstilarter. Eftersom vi anser dette for at have stor betydning for den kræsne Rare Rums køber, markerer vi altid flaskerne for om de har Tropical Aging.
Vi kommer løbende med nye udgivelser i Rare Rums serien, er du interesseret i at vide hvad og hvornår, er det en god idé at holde et vågent øje på vores nyhedsfeed.
Rum Nation har udgivet en guide til en verden af rom - se e-avisen ved at klikke her eller på billedet (åbner i nyt vindue)