Denne gaveæske indeholder en flaske rom Abuelo 7 års, samt 4 Franklin & Sons ginger beers – perfekt egnet som gave til enhver lejlighed!
Duft
Fyldig duft, appelsin og kandis. Noter af figen, kanel og tørrede frugter
Smag
Kompleks, med noter af dadler, rosiner og vanilje
Eftersmag
Sød og afrundet, med karamel
Om Produktet
Abuelo 7 år Añejo Reserva Superior er en lækker blanding af forskellige rom af ypperlig kvalitet, alle lagret i særligt udvalgte små egetønder. En lækker rom, der både gør sig godt neat og i cocktails.
Abuelo 7 år Añejo Reserva Superior er udgivet ved en ABV på 40%.
Smagsnoter
Duften er fyldig, med noter af kandis, figen, kanel, og tørrede frugter – særligt appelsin. Smagen er kompleks og fyldig, med noter af dadler, rosiner og vanilje. Derudover spiller sukkeret godt sammen med krydderierne, hvilket gør rommen spændende. Eftersmagen går over i en balanceret og velafrundet sødme, hvor man også fornemmer noter af karamel.
Om Abuelo
Abuelo er en såkaldt Single Estate Rum. Det vil sige at hele produktionen – lige fra at sukkerrørene bliver sået til at rommen hældes på flaskerne – håndteres af destilleriet.
Markerne hvor sukkerrørene vokser, er ejet af Abuelo, og både såning og høst foregår på traditionel manér ved håndkraft. Ligeså foregår gæring og destillation på egne kedler, og rommen lagres på bourbonfade i egne lagerhuse.
En helt unik lagringsmetode
Abuelos lagring er helt igennem unik indenfor romverdenen. Dette skyldes i høj grad klimaet i Pesé – den lille, frodige dal på Azuero halvøen i Panama, hvor destilleriet ligger, har moderat nedbør, kolde nætter og fugtige dage. Alle disse er med til at give rommen en helt speciel modningsproces. De forårsager nemlig, at rommen får en usædvanligt høj andel Angel’s Share. Angel’s Share (”Englenes Andel”) er den mængde af spiritus, der hvert år fordamper som del af modningsprocessen. I Panama er den oppe på hele 10%! Ligeså reduceres alkoholprocenten også med ca. 1% årligt, så man har altså at gøre med en hastig reduktion af den rom, der er inde i fadet.
For at opveje dette, anvender man den såkaldte ’Vintage Pallet’ metode. Her genopfylder man fadene hvert andet år med rom fra andre fade fra samme batch. Altså sikrer man sig, at fadene forbliver nogenlunde fyldte – og at de fortsat har samme alder!
Relaterede nyheder
Navn | Abuelo 7 YO & 4 Ginger Beer Gaveæske |
Varenummer | gave5456 |
Vejledende udsalgspris inkl. moms | 399,00 kr. |
Alkoholprocent | 40.00 |
Volume | 1.50 |
Oprindelsesland | Danmark |