Opthimus er et af verdens mest prisvindende brands. Frem for at destillere deres egen rom, foretrækker cubansk-dominikanske Oliver & Oliver at blande destillater fra hele Caribien, som de derpå lagrer og søder til spirit drinks.
Ud over signaturudgivelserne har Opthimus også flere finish udgivelser, hvor de efter den sædvanlige lagring på Tempranillo- og bourbontønder giver vædsken yderligere ca. 6 måneders modning på tønder som tidligere har indeholdt Malt Whisky, Sherry eller Portvin.
Oliver & Oliver
Oliver & Oliver (eller Oliver y Oliver) er en familieejet virksomhed af Cubansk ophav, som i dag har hjemsted i den Dominikanske Republik. Firmaet specialiserer sig i blending af højkvalitetsrom, og har gennem årene vundet en lang række internationale priser – faktisk mere end to hundrede! Dette inkluderer blandt andet priser som: Chairman’s Trophy ved New York International Spirits Competition, Årets Spirit Drink ved International Rum Conference in Madrid, Best Rum in Competition ved San Francisco World Spirits Competition.
Oliver & Oliver anvender en Solera-lignende metode i deres lagringsproces: Når spiritus lagres på tønder, fordamper der årligt en vis mængde af den, i nogle områder hele 10%. Dermed bliver mængden af vædske i tønden over årene mindre og mindre. I Solera-systemet løser man dette problem ved fra tid til anden at hælde ny, ung rom på tønderne. Dermed kommer de til at indeholde en blanding på tværs af årgange.
Spirit drinks indenfor den spanske stilart, der ofte kendetegnes ved at være sød, blød og let drikkelig.