1770 Single Malt Whisky er navngivet efter grundlæggelsesåret for det oprindelige Glasgow Distillery, og giver den skotske whiskybranche et friskt, nyt, urbant udtryk.
Whiskyen er håndlavet i destilleriets specialdesignede kobberkedler, og laves på lokal skotsk bygmalt og vand fra Loch Katrine.
Brandets signaturudgivelser er:
’The Original’ – frisk og frugtig
’Peated’ – dyb og røget
’Triple Distilled’ – Afrundet og sprudlende.
The Glasgow Distillery Company
The Glasgow Distillery Company er ganske ungt destilleri der – som navnet antyder – har base i Glasgow. Destilleriet blev grundlagt i 2014, og tager navn efter et af Glasgows oprindelige destillerier. Det gamle Glasgow Distillery Company blev grundlagt helt tilbage i 1770, men måtte dreje nøglen om i starten af 1900-tallet. Da det nye destilleri blev åbnet i 2014 var det det første Single Malt Whisky destilleri i Glasgow i over ét hundrede år.
Destilleriet laver en række forskellige spiritusprodukter, både Single Malt Whisky, Blended Whisky, Gin, Rom og Vodka, af disse bringer Mac Y deres ”1770 Single Malt Whisky” serie, samt deres ”Makar Gin” serie.