Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Mossburn NO.33 Blair Athol 2009

Whisky
Mossburn NO.33 Blair Athol 2009
709,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



En 12-årig single malt fra Blair Athol-destilleriet, lagret på bourbonfade.

Duft

Fyldig og kraftig – med bivoks, honning, egetræskrydderi og ristede havregryn.

Smag

Dyb, kompleks og lagret – med honning, bivoks og krydderi.

Eftersmag

Dejlig – med hasselnødder, egetræstanniner og et lille flamberet strejf.

 

Om Produktet

Denne udgivelse fra Mossburn er blevet destilleret på Highlands destilleriet Blair Athol, og har haft 12 års lagringstid på bourbon hogshead fade, hvilket har tilføjet den komplekse og fyldige whisky en vis sødmefuldhed.

Mossburn NO.33 Blair Athol 2009 er tappet ved fadstyrke på 54,5% alkohol.

Smagsnoter

Dyb duft af bivoks, honning, egetræskrydderi og ristede havregryn. Kompleks, lagret smag som starter honningsød men med en eftertænksomt voksagtig undertone, der udvikler sig til en kompleks og fyldig krydret eftersmag med hasselnødder, egetræstanniner og et strejf som fra ild.

Om Mossburn

Mossburn Distillers Ltd. er en uafhængig whiskyaftapper, der opkøber fade af whiskydestillerier, hvorpå de eksperimenterer både med indhold og med fad. Resultatet er en lang række spændende udgivelser, som absolut kan anbefales både til kendere og til nybegyndere.

MacY er meget glade og stolte af at kunne præsentere Mossburns sortiment her i Danmark. Deres udgivelser er altid af høj kvalitet – og så er prisen ganske moderat!

Om Vintage Casks

En serie af Single Malts fra specifikke årgange, markeret med destillerinavn og hvilken form for lagring, de har gennemgået, og i nogle tilfælde udgivet ved fadstyrke. Derudover navngives hver udgivelse med et nummer. Hvert nummer kommer fra en begrænset og nøje udvalgt gruppe fade, og dermed er produktionen begrænset – når først fadende er opbrugt, kan udgivelsen aldrig genskabes. Så der er rig mulighed for at samle på flaskerne. 

Om Blair Athol

Blair Athol er et skotsk Highlands destilleri. Det skotske højland er nok den whiskyregion, som har allerstørst variation indenfor whiskysmag, men klassiske Highlands whiskytræk er bivoks, let røg og stor kompleksitet.

Blair Athol ligger centralt i Skotland, lige syd for Speyside regionen. Dette single malt destilleri har kun ganske få officielle udgivelser, for langt hovedparten af deres produktion bliver anvendt i blended whisky. Gennem uafhængige aftappere kan man dog godt være heldig at anskaffe sig en Blair Athol single malt, og disse afslører et destilleri med en yderst kraftig og fyldig smagsprofil.

Varenummer: smcs5628 - Kategori: . Brand: Mossburn Whisky

Relaterede nyheder

NavnMossburn NO.33 Blair Athol 2009
Varenummersmcs5628
Vejledende udsalgspris inkl. moms709,00 kr.
Alkoholprocent54.50
Volume0.70
OprindelseslandSkotland