Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Warner's Blossom Gin

Gin
Warner's Blossom Gin
399,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



Warner's Spring Blossom er tilbage, og nu som en fast del af Warner’s inventar.

Duft

Pikant grapefrugt og enebær.

Smag

Silkebløde og blomstrede noter af hyldeblomst og rosenblade med et strejf af krydderi.

Eftersmag

Tør og frugtig.

 

Om Produktet

Efter at den oprindelige limited edition udgivelse vandt guld ved Gin Masters 2019, besluttede Warner’s Distillery sig for at det måske egentligt kunne være meget godt at gøre Warner’s Blossom Gin til en fast del af destilleriets katalog. Efter et par år er ginen nu på markedet – med en ny og forbedret opskrift! Warner’s Blossom Gin laves med en specialdesignet destilleringsproces som sikrer den helt perfekte balance af blomsterlige noter.

Denne florale Dry Gin er lavet på hyldeblomster og rosenblade. Hæld den i et glas fyldt med is, bland op med Mallorcan Tonic og garniser med citron eller grapefrugt!

Warner’s Blossom Gin er lagt på flaske ved 40% alkohol.

Smagsnoter

Den pikante aroma af grapefrugt og enebær efterfølges af en smag af silkebløde og blomstrede noter af hyldeblomst og rosenblade med et strejf af krydderi, der munder ud i en tør, frugtig eftersmag.

Cocktails

Blossom Gin & Tonic

1 del Warner’s Blossom Gin

2 dele Franklin & Sons Mallorcan Tonic

Hæld i et højt glas fyldt med is, garniser evt. med friske citronskiver eller grapefrugt.. 

Om Warner's

Warner’s Gin Distillery blev grundlagt i 2012 af makkerparret Tom Warner og Sion Edwards. Oprindeligt bar brandet navnet ”Warner-Edwards” efter de to ejere, og man finder stadig dette navn på ældre udgivelser.

I 2016 forlod Edwards branchen, og brandet skiftede i 2019 navn til Warner’s. Dog beholdte man logoet, der viser en engelsk løve (Warner) der holder et ginglas oppe sammen med en walisisk drage (Edwards).

I dag drives virksomheden af ægteparret Warner.

Helt fra starten er Warner’s blevet drevet med tre enkle mål – ingredienserne skulle dyrkes lokalt, produktionen skulle være bæredygtig, og ginen skulle være hamrende lækker!

Familiegården blev bygget om til et gindestilleri, og dermed var det jo oplagt selv at lave ingredienserne – botanicals, grønsager og frugter fra egne haver, vand fra egen kilde og honning fra egne bikuber. Så vidt muligt findes alle ingredienserne i lokalområdet – faktisk er det kun 0,7% af ingredienserne, der kommer fra udlandet!

Når der så skal produceres gin, holder Warner’s sig heller ikke tilbage for at eksperimentere, hverken når det kommer til ingredienserne, ginen brygges på, eller med de metoder der anvendes i produktionen. Det har ført til helt nye kategorier af gin – f.eks. blev bølgen af Pink Gin påbegyndt af Warner’s Rhubarb Gin.

Varenummer: gin05770 - Kategori: . Brand: Warner's Gin

Relaterede nyheder

NavnWarner's Blossom Gin
Varenummergin05770
Vejledende udsalgspris inkl. moms399,00 kr.
Alkoholprocent40.00
Volume0.70
OprindelseslandStorbritannien