”Elegant, afrundet og let at drikke”, sådan beskriver Kaikyō destilleriet selv Hatozaki – ”vores whisky er prikken over i’et på afslappende øjeblikke med venner, familie og andre folk som man har kær. Fra den nysgerrige amatør til den garvede connoisseur; Hatozaki byder enhver velkommen.”
Hatozaki blev navngivet efter det ældste fyrtårn af sten i Japan, et symbol på sikkerhed og vejledning fra gammel tid, som dermed er blevet indført på Japans liste over Historiske Monumenter. Hatozakis design er stærkt inspireret af den bløde og naturalistiske kunstart som blev anvendt i Edo perioden (1603-1868), Hatozaki inkorporerer en dyb respekt for den skotske whisky, som den japanske whisky selv står i gæld til.